Alberte Clausen
Denne skattefordel bliver overset af alt for mange
Hverdagen er blevet dyrere for mange danskere.
Priserne på dagligvarer er steget, energiregningerne fylder mere i budgettet, og der er færre penge til overs, når måneden nærmer sig sin afslutning.
For mange handler det om at få regnestykket til at gå op, uden at gå på kompromis med nødvendige udgifter.
Netop derfor betyder selv mindre økonomiske fordele mere end tidligere, men alligevel er der penge, som mange lader ligge uden at opdage det.
Når årsopgørelsen lander, er der især ét område, hvor mange danskere går glip af en reel besparelse.
Udgifter til arbejde i hjemmet bliver ofte betragtet som faste og uundgåelige.
Rengøring, havearbejde og reparationer bliver betalt og arkiveret uden videre eftertanke.
Men netop disse udgifter kan give et økonomisk løft, hvis reglerne bliver udnyttet korrekt.
Alligevel viser erfaringen, at mange ikke får registreret det hele og derfor mister tusindvis af kroner hvert år.
For de fleste handler det ikke om snyd eller bevidst fravalg, men om manglende overblik.
Fradragene kræver nemlig, at både betaling, dokumentation og timing er på plads.
Det skriver Seniornews.
Servicefradraget gør en stor forskel
Servicefradraget giver mulighed for at trække en betydelig del af arbejdslønnen fra ved opgaver i hjemmet.
I 2026 kan man trække op til 18.300 kroner fra pr. person, mens loftet i 2025 ligger på 17.500 kroner.
Det betyder, at et par samlet kan nå op på en årlig besparelse på over 27.000 kroner.
Fradraget gælder blandt andet rengøring, vinduespudsning og en række opgaver i haven som græsslåning, hækklipning og snerydning.
Det er dog kun arbejdslønnen, der tæller med. Materialer og udstyr er ikke omfattet.
Der stilles også krav til betaling og dokumentation.
Udgifterne skal betales digitalt, og der skal kunne fremvises faktura eller skriftlig aftale.
Arbejdet skal være udført i egen bolig eller i en fritidsbolig, som man selv ejer. Har fritidsboligen været udlejet, bortfalder fradraget.
Håndværkerfradraget bliver ofte glemt
Ud over servicefradraget findes håndværkerfradraget, som mange også overser.
Her kan man i 2026 trække op til 9.000 kroner fra pr. person ved vedligeholdelse og reparation af eksisterende boliger. Nybyggeri er ikke omfattet.
Fradraget dækker blandt andet isolering, udskiftning af vinduer og døre samt arbejde på skorsten, afløb og energiløsninger som solceller og varmepumper.
Også her gælder kravet om digital betaling og dokumentation.
For mange danskere er udgifterne der allerede. Forskellen ligger i, om de bliver brugt aktivt, når skatten gøres op. Ellers forsvinder besparelsen stille og roligt.
