Mie Møller Bie
Nu afsløres det, ingen skulle vide
Store bededag blev et af de helt store slagsmål i dansk politik.
Kritikere kaldte afskaffelsen en skandale, og flere borgerlige partier lovede vælgerne, at helligdagen skulle tilbage.
Nu viser nye oplysninger imidlertid, at virkeligheden bag forhandlingslokalerne så anderledes ud.
Ifølge Jyllands-Posten var flere af de borgerlige partier nemlig villige til at opgive kravet om at genindføre store bededag, hvis det kunne bane vejen til regeringsmagten.
Klar til at droppe mærkesag
Genindførelsen af store bededag stod ellers øverst på blå bloks plan for de første 100 dage med en ny borgerlig regering.
Både Liberal Alliance og De Konservative gik hårdt til angreb på beslutningen om at afskaffe helligdagen. Alligevel blev spørgsmålet senere mindre afgørende under de interne regeringsforhandlinger.
Ifølge Jyllands-Posten var ønsket om at samle et flertal stærkere end ønsket om at få store bededag tilbage.
Liberal Alliances gruppeformand, Ole Birk Olesen, bekræfter ifølge B.T. over for Jyllands-Posten, at partiet var villigt til at slippe kravet for at få Moderaterne med om bord og sikre gennemførelsen af anden borgerlig politik.
Moderaterne sad med nøglen
Moderaterne spillede en afgørende rolle efter valget, fordi partiet sad med de mandater, der kunne afgøre, hvilken regering der skulle dannes.
Partiet har tidligere peget på uenighed om store bededag som en af årsagerne til, at en borgerlig regering aldrig blev til virkelighed.
Den forklaring bliver dog mødt med skepsis fra Venstre, hvor partiet mener, at forklaringerne har ændret sig undervejs.
Hos De Konservative afviser man samtidig, at vælgerne blev lovet noget, som ikke kunne leveres.
Sagen kaster nu nyt lys over et af de mest omdiskuterede politiske emner de seneste år og viser, hvor langt partier kan være villige til at gå, når regeringsmagten pludselig er inden for rækkevidde.
