Dansk-svensk rejsebureau går konkurs: Flere hundrede danskere er strandet i udlandet

Rejser
Foto: Shutterstock
Nu er det slut.

Lige nu læser andre også

Rejsesæsonen er over os, og lige nu befinder en stor del af danskerne sig i udlandet.

Mens størstedelen bare nyder ferien, er der en mindre gruppe, der pludselig har fået en ny bekymring med sig ned under sydens sol.

Sagen er den, at det svensk-danske rejsebureau MixxTravel er blevet erklæret konkurs. Selskabet, der gennem årene har tilbudt pakkerejser til en række populære rejsemål, ophører med øjeblikkelig virkning.

Det fremgår af bureauets hjemmeside, hvor besøgende nu mødes af en kortfattet besked.

Her udtrykkes beklagelse over for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, mens tidligere rejsende henvises til relevante myndigheder i Sverige og Finland.

Kunder, der har booket og betalt for rejser, opfordres til at kontakte Kammarkollegiet i Sverige eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Finland for at få vejledning om dækning og eventuelle krav.

MixxTravel havde tidligere tilsluttet sig Rejsegarantifonden i Danmark.

For omkring halvandet år siden valgte selskabet dog at skifte til den svenske rejsegarantiordning. Det bekræfter direktør for den danske Rejsegarantifond, Birgitte Fjeldhoff, over for Ekstra Bladet.

På fondens hjemmeside oplyses det tydeligt, at der ikke er nogen dansk dækning i forbindelse med konkursen.

Ifølge rejsemediet Standby.dk var MixxTravel i det forgangne år blandt de ti største charterbureauer i Danmark. Mediet oplyser desuden, at op mod 1.000 rejsende kan være strandet som følge af konkursen.

Selskabets direktør, Ercan Secilmis, har tidligere haft base i både København og Malmø. Hovedkontoret lå senest i Malmø.

Anbefalet til dig