Bagedyst-stjerne og influencer bryder tabu: "Jeg føler stadig en vis form for skam, når jeg skal tale om det"

Af: Liva Høyberg

|

02/05/2024

Khan Tariq Mikkel/Ritzau Scanpix
Khan Tariq Mikkel/Ritzau Scanpix
Den tidligere bagedyststjerne og influencer Julie Nip, også kaldet Nip, bruger de sociale medier til andet end blot kageopskrifter. Nu bryder hun tabuet.

Mest læste i dag

I Danmark fødes der ca 57.500 børn hvert år.  

Her er Rigshospitalet, det sted der står for at hjælpe de fleste børn til verden, og er Danmarks største og mest specialiserede fødeafdeling.

I takt med stigende antal fødsler, har emner som: travlhed på fødegangen og hele fødselsoplevelsen, været en debat der har trukket overskrifter. 

Selvom der er mange overskrifter og aspekter når det kommer til graviditet og fødsler, er der særligt ét emne, der har udviklet sig til en udbredt og heftig debat og faktisk har bragt store forsikringsselskaber i søgelyset for ulovlig behandling af kvinder.

Nemlig fødselsskader.

Fødselsskader omfatter en bred vifte af medicinske tilstande, der kan opstå under fødslen eller kort tid efter, så som bristninger, problemer med vandladning, muskulaturen i bækkenet m.m.

Influencer åbner op 

Den tidligere bagedyst deltager og influencer, Nipuni Julie, ofte blot kaldet Nip, bruger de sociale medier til andet end bare kageopskrifter og til at instruerer i godt bagværk. 

Hun ønsker nemlig at italesætte det store tabu, som fødselsskader ofte ses som. 

På sin instagram deler hun sin egen historie, hvor hun efter fødslen af sin søn Milo fik en voldsom bristning, der har udviklet sig til en fødselsskade.

Denne skade påvirker hende i hverdagen og har været et svært og ensomt emne at tale om.

Hun ønsker ikke at fødselsskader skal forblive i det skjulte, men skal være et åben og helt naturlig taleemne.

På et opslag på instagram skriver hun:

“I mere end 2 år er jeg blevet fulgt af læger og sygeplejersker på Skejby (AUH). Jeg har skrevet om emnet før og jeg føler stadig en vis form for skam når jeg skal tale om det. MEN hvis jeg kan være med til at bryde det tabu for bare én af jer, så deler jeg gerne mere om det.”

Opslaget har fået over 2000 likes og anerkendende kommentarer vælter ind. 

En bruger skriver :” Fedt at du deler! Jeg har følt mig så alene med lige netop det her…”

En anden slutter sig til og skriver:” Tak fordi du deler” 

I et andet opslag beskriver Nip sin fødselsskade og det konstante alarmberedskab hun er i.

“Jeg er virkelig ked af at det hver dag fylder så meget, hvert fald mentalt 😔 Det føles ensomt at være i, men jeg er ikke den næste som har det sådan, det sagde lægerne flere gange i dag og det er trods alt rart at vide “ skriver hun. 

Også dette opslag har fået særligt kvinder til tasterne, hvor over 160 har kommenteret opslaget og mere end 2300 har liket.

Se opslaget her

I den nyeste story om fødselsskade, skriver hun at hun fortsat vil dele mere om sin historie og det videreforløb på Skejby sygehus.

Forsikringsselskab dømt for ikke at anerkende kvinders fødselsskade

Fødselsskader er noget som mange kvinder får, men som kun få forsikringsselskaber anerkender. 

Forsikringsselskabernes håndtering af fødselsskader kan ofte være en kompleks og følsom sag, og det er vidt forskelligt om de anerkender skader der er opstået i relation med fødslen.

Forsikringsselskaber har i flere sager afvist at dække behandling eller erstatning for fødselsskader.

Denne manglende anerkendelse fik mange kvinder til at stå tilbage med en følelse af skam og håbløshed.

Sager hvor forsikringsselskaber har afvist kvinder, og blevet kritiseret for at afvise fødselsskader, har ført til anklager om diskrimination baseret på køn.

Sagerne endte i Højesteret, hvor det blev påpeget, at forsikringsselskabet praktiserede ulovlig forskelsbehandling ved ikke at dække visse fødselsskader, som primært påvirkede kvinder. Højesteret bestemte, at dette var i strid med ligestillingsloven, hvilket tvang forsikringsselskabet til at ændre deres praksis.

Anbefalet til dig