Der er noget galt med fertiliteten i Danmark, men hvorfor det står så skidt til, er der faktisk ikke noget endegyldigt svar på. Endnu.
Vi har et fertilitetsproblem.
Vi kunne slutte artiklen her og sætte en stor fed streg under dette faktum, men fertilitetsproblemet er mere komplekst og kræver en grundigere forklaring.
Det skriver TVSyd
Der er noget galt med fertiliteten i Danmark, men årsagen er endnu ikke endegyldigt fastslået.
Et tydeligt tegn på problemet er, at alderen for førstegangsfødende er steget til 29,9 år.
Men hvorfor vælger flere at få børn senere i livet, når risikoen for fertilitetsproblemer er større?
Vi har drøftet dette spørgsmål med Rune Lindahl-Jacobsen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, som har flere forslag til, hvordan man kan få danskerne til at få børn tidligere.
"Vi kunne også give tre gange så meget i SU og en ekstra stor bonus til forældre under uddannelse.
Det handler om at flytte mulighederne for at få børn til det rigtige tidspunkt," siger Rune Lindahl-Jacobsen.
En kvindes fertilitet topper som 24-årig. Mens en 20-årig kvinde har omkring 34 procent chance for at blive naturligt gravid i en menstruationscyklus, har en kvinde på 40 år cirka seks procent chance, ifølge tal fra Fertilitetsrådgivningen på Rigshospitalet.
Strukturelt problem
En stor del af fertilitetsproblemet hænger sammen med, hvordan vores samfund er indrettet. Det er et strukturelt problem, forklarer Rune Lindahl-Jacobsen.
"Børn sætter dig tilbage i din karriere, når du er kvinde. Vi har stor ligestilling i Danmark, men det er stadig kvinden, der tager sig af de fleste opgaver omkring børnene. Hvis det i stedet var en fordel for ens karriere at få børn, kunne flere få børn tidligt," siger han.
Derudover påvirker samfundsdiskursen om, hvor svært det er at have børn, mange til at genoverveje, om det at få børn er noget for dem. Hvis vi ofte taler negativt om småbørnslivet, påvirker det vores opfattelse og beslutninger.
Konstant lav sædkvalitet
Når vi taler om strukturer og deres indflydelse på fertiliteten, handler det ofte om kvindernes fertilitet. Men der er også et stort problem med mændenes fertilitet, som TV SYD har sat fokus på med serien "Bliver jeg nogensinde far?".
Rune Lindahl-Jacobsen fortæller at det i gennemsnit tager mere end seks måneder at gøre en sund og rask kvinde gravid, og at det har været sådan siden 00'erne.
Mænds fertilitet falder også med alderen, men det har ikke den store betydning.
Mænd får gennemsnitligt deres første barn, når de er 33 år.
Men ser man på mændenes sædkvalitet, har den været konstant lav siden 00’erne, samtidig med at der er en høj forekomst af testikelkræft. En af de store årsager er hormonforstyrrende stoffer såsom PFAS.
Hønen eller ægget?
Er det strukturen eller biologien, der er den største skurk, når det kommer til fertilitetsproblemer?
Faktum er, at vi endnu ikke præcist ved, hvorfor vi har et fertilitetsproblem. Der er mange faktorer, der spiller ind, men vi ved ikke, hvordan de vægter mod hinanden.
At mænd har lav sædkvalitet, hænger sammen med miljøet, mens kvinders fertilitetsproblemer ofte skyldes samfundsstrukturer.
Der mangler simpelthen en større undersøgelse af, hvorfor vi har så stort et problem med fertilitet – ikke kun i Danmark, men i størstedelen af verden.
Hvor mange børn kommer til verden via fertilitetsbehandling?
I Danmark bliver en betydelig andel af børn født med hjælp fra fertilitetsbehandling. Ifølge de seneste statistikker fra 2023 er det anslået, at omkring 10% af alle fødsler i Danmark sker ved hjælp af fertilitetsteknologier som IVF (in vitro fertilisation) og andre former for assisteret reproduktionsteknologi (ART).
Disse statistikker understreger betydningen af fertilitetsbehandlinger i Danmark, især i lyset af stigende aldersgennemsnit for førstegangsfødende, der nu ligger på omkring 30 år.
De strukturelle og biologiske udfordringer, som påvirker fertiliteten, har gjort ART til en central del af mange familier i Danmark (DST).