Få styr på de søde sager: Sådan stopper du sukkertrang på ingen tid

Begrebet ‘sukkertrang’ er ikke en præcis medicinsk betegnelse, men det beskriver et ukontrolleret behov for mad – især bestemte fødevarer, som kan være svære at modstå. Kroppen sender signaler som ‘Jeg har brug for vingummier eller en grillet kylling nu’.

Ifølge professor Johannes Wechsler, formand for Forbundet af Tyske Ernæringslæger (BDEM), har denne mekanisme i millioner af år hjulpet mennesker med at overleve ved at signalere behovet for næring.

I dag er der dog sjældent mangel på mad, og mange kæmper i stedet med overvægt. Hvordan kan man så håndtere den pludselig trang til at spise noget sødt?

Derfor opstår sukkertrang

“Sukkertrang kan være rettet mod sødt, fedt eller salt. Ofte forbindes den dog med søde sager,” forklarer Lars Selig, leder af ernæringsteamet på universitetshospitalet i Leipzig, ifølge Chip.

Ifølge professor Wechsler opstår de klassiske anfald, når blodsukkeret bliver for lavt, og kroppen signalerer hjernen, at der mangler energi. En tom mave eller for meget mavesyre kan også give sultfornemmelser.

Trangen kan dog også være en vane, som opstår i bestemte situationer – som lysten til chips foran fjernsynet eller chokolade ved computeren.

“Hvis man ofte oplever sukkertrang, bør man lytte til sig selv. Er det egentlig sult, eller er det blot en vane, der knytter sig til tidspunktet eller situationen?” siger Selig.

Det kan hjælpe at analysere sine spisevaner og tage noter. Stil spørgsmål som: Hvornår opstår trangen typisk? Hvor længe er det siden, jeg sidst har spist? Hvad spiste jeg? Har jeg været fysisk aktiv?

Hvis der er gået mange timer siden morgenmaden, kan kroppen faktisk mangle energi. Dog kan sygdomme som diabetes eller overaktiv skjoldbruskkirtel også udløse sukkertrang. Hvis trangen ledsages af svedeture eller rysten, bør man kontakte en læge.

Vælg mad med omtanke

Ægte sult skal stilles, men sukkertrang handler ofte om et stærkt behov for at spise hurtigt og ukontrolleret. Det kan føre til overspisning.

“Patienter bør på forhånd beslutte, hvad de kan spise ved trang. Det skal helst være noget, de selv har valgt og kan lide,” siger Selig.

En balanceret kost er bedre end ensidige måltider. En sandwich giver både kulhydrater, fedt og protein – og protein mætter længere end kulhydrater. Gode proteinkilder omfatter desuden også kvark og naturel yoghurt.

Nogle frugter og grøntsager, herunder julesalat, grønkål, grapefrugt og granatæble, indeholder desuden bitterstoffer, der dæmper appetitten. En banan giver naturlig energi, som optages langsomt og stabiliserer blodsukkeret. Et godt tip er at forberede små mellemmåltider – både til derhjemme og på farten.

“Det må gerne være lidt sødt. Men ikke en hel pose vingummier – snarere tyve stykker, som man nyder bevidst,” siger Selig.

Hvis trangen kommer en time efter frokost, er det sandsynligvis bare din appetit. Her er ekstra energi ofte unødvendigt – især hvis man gerne vil passe på vægten. Ifølge Wechsler kan et glas varmt vand, te eller fortyndet juice hjælpe.

Sådan forebygger du sukkertrang

Den bedste måde at undgå sukkertrang på er at spise regelmæssigt og varieret.

“Det fortæller kroppen, at der tilføres energi jævnligt,” forklarer Selig.

Ideelt set bør man spise tre hovedmåltider og to små mellemmåltider dagligt.

“På den måde holdes fedt-, protein- og sukkerindholdet stabilt, og stofskiftet forbliver i balance,” siger Wechsler.

Han afviser såkaldte ‘mangel-tabeller’, der angiveligt viser, hvilke næringsstoffer man mangler ved bestemte cravings, som videnskabeligt meningsløse. Det er desuden vigtigt at tage individuelle livsvilkår i betragtning.

“For nogle med travle dage er det en sejr at nå tre måltider. Andre bør måske ned på fem,” siger Selig.

Det vigtigste er at undgå konstant snacking. Det kan ganske vist forhindre sukkertrang, men fører ofte til overvægt.