Mie Møller Bie
For mange har ChatGPT erstattet Google når det kommer til særligt ét område
Det kan virke fristende at betro sig til en chatbot, når bekymringer om helbredet fylder, og lægen har lukket. Svarene kommer hurtigt, tonen er venlig, og mange oplever, at de bliver taget alvorligt.
Men eksperter advarer nu mod at stole for meget på kunstig intelligens, når det gælder sundhed. Det fortæller Seniornews.
Chatbotten lyder klog, men ved intet om sygdom
Professor Thomas Hildebrandt fra Københavns Universitet forklarer, at chatbotter er bygget til at skabe den mest sandsynlige fortsættelse på et spørgsmål, ikke til at give medicinsk korrekte svar.
“De her chatbots er programmeret til at finde den mest sandsynlige tekst som en forlængelse af det spørgsmål, du stiller den. Derfor kan det, den siger, virke meget reelt og give fin mening,” siger han.
Ifølge Hildebrandt ved systemet ikke, hvornår det tager fejl, fordi det mangler faglig viden.
Den pointe deler speciallæge Maria Krüger fra Dansk Selskab for Almen Medicin. Hun understreger, at kunstig intelligens ofte “finder på” svar, når den ikke kender løsningen, og at den kan påvirkes af brugerens egne ønsker. Hvis en person håber, at symptomerne ikke er alvorlige, vil chatbotten ofte bakke den tanke op.
Risiko for at miste kontrol over egne data
Ud over risikoen for misvisende sundhedsråd advarer eksperterne også om faren ved at dele personlige oplysninger. Når man uploader sin journal til en chatbot, kan data ende hos store virksomheder, som bruger dem til at træne systemerne yderligere.
“De data, du deler, ender et sted og bliver sandsynligvis brugt internt af udviklerne. Dermed mister du kontrollen over, hvem der har adgang til dine personlige oplysninger,” siger Thomas Hildebrandt.
Eksperterne opfordrer derfor til sund skepsis: Chatbots kan bruges som et supplement, men aldrig som erstatning for en læge.
