Undersøgelse viser: Almindelig sygdom blandt børn kan føre til kræft

Tidligere forskning har knyttet BK-virus – som kan give symptomer, der minder om en almindelig forkølelse – til blærekræft. Og nu har britiske forskere opdaget, at virussen specifikt kan udløse DNA-skader i vævet i blæren.

Forskerne, som kaldte fundene et ‘stort skift i vores måde at tænke på’, er af den opfattelse, at det samtidig kan forklare, hvorfor nyretransplanterede patienter, der har en højere risiko for at få BK-virus, ofte er mere tilbøjelige til at udvikle blærekræft senere i livet.

“I andre typer virusrelateret kræft, såsom livmoderhalskræft, ved vi, at virus-DNA kombineres med vores eget genetiske materiale og driver tumorudviklingen,” sagde Dr. Simon Baker, forsker i molekylær kræftudvikling ved University of York og hovedforfatter på studiet, ifølge Daily Mail.

“Vores resultater har vist, at i blæren er det vævets forsvarsreaktion mod virussen, der forårsager DNA-forandringer, som kan føre til kræft. Dette er et stort skift i vores forståelse af, hvordan blærekræft opstår.”

“Fordi nyretransplanterede patienter rammes af BK-virus og har over tre gange så høj risiko for at udvikle blærekræft, havde vi mistanke om, at BK-virus var involveret, men vi vidste ikke hvordan.”

“Vi kan nu se, hvordan BK-virus kan bidrage til blærekræft – både hos transplanterede patienter og i den almindelige befolkning – og hvorfor tumorer ikke viser spor af virussen flere år senere.”

“Det giver os motivation til at søge forebyggelsesstrategier mod både blærekræft og nyreskader forårsaget af BK-virus.”

“Disse resultater bringer os tættere på at forstå, hvorfor nogle mennesker udvikler blærekræft, og viser, hvordan tidlig håndtering af BK-virus en dag kan forhindre disse kræftformer i at udvikle sig overhovedet,” sagde Dr. David Crosby, der er forskningschef hos Kidney Research UK.

I undersøgelsen analyserede forskerne menneskeligt væv fra urinvejene, som var blevet udsat for BK-virus i laboratoriet. De fandt, at DNA-skaderne, som skyldtes cellernes naturlige forsvar mod infektion, ikke kun opstod i de inficerede celler, men også i omkringliggende ‘bystander-celler’.

I tidsskriftet Science Advances skrev forskerne, at dette kan forklare, hvorfor de fleste former for blærekræft ikke viser tegn på virussen, når de diagnosticeres mange år senere.

Efter smitte i barndommen vil BK-virus give influenzalignende symptomer, før den ligger i dvale for altid i nyrerne, blæren og vævet i urinlederne, som er rørene mellem nyrerne og blæren.

Normalt vil virussen holde sig inaktiv hos personer med et sundt immunsystem, men hos mennesker, der bliver immunsvækkede, kan virussen reaktiveres.

Dette er særligt problematisk for nyretransplanterede patienter, som skal tage kraftig medicin for at undertrykke immunforsvaret og mindske risikoen for afstødning.

Det anslås, at omkring seks procent af nyretransplanterede patienter udvikler BK-virus, hvilket sker, når den sovende virus angriber nyreceller og reducerer organets funktion.

En patient, der oplevede dette, fortalte, hvordan han udviklede BK-virus efter en nyretransplantation i 2015. Tim Tavender fra Southampton bemærkede derefter blod i urinen, som er et tydeligt tegn på blærekræft, seks år senere.

Den nu 51-årige mand fik ifølge Daily Mail diagnosen efter undersøgelser og gennemgik en 13 timer lang operation for at få blæren fjernet samt efterfølgende rekonstruktion, der gav ham en anden måde at komme af med urin på.

“Det var en skræmmende oplevelse. BK-virus fik mig til at føle mig utilpas, som om jeg konstant havde influenza, og det at sænke min immundæmpende medicin for at bekæmpe den fik mig til at balancere på en medicinsk knivsæg,” sagde han.

“At se denne forskning gør mig håbefuld. Hvis forskere kan finde en ny måde at kontrollere BK-virus på, kan det skåne andre mennesker for at gennemgå det, jeg gjorde – og det ville være livsforandrende.”