Nyheder24.dk
Forside Udland Kaos på hospital: To meldes døde efter voldsom brand

Kaos på hospital: To meldes døde efter voldsom brand

hospital
Foto: Shutterstock

Flammer brød ud midt om natten

Brande på hospitaler hører til blandt de mest alvorlige redningsindsatser.

Når patienter med nedsat mobilitet skal bringes i sikkerhed, kræver det ofte en omfattende evakuering, hvor hvert minut kan være afgørende.

Netop sådan en situation udspillede sig natten til torsdag på et hospital i den tyske by Ludwigslust nær Schwerin.

Her udviklede en voldsom brand sig, og de seneste meldinger peger på, at to personer har mistet livet, mens adskillige andre er kommet til skade.

Det skriver det tyske medie Bild,

Patienter evakueret i hast

Ifølge den tyske avis Bild har politiet oplyst, at to personer er omkommet.

Også det tyske nyhedsbureau dpa viderebringer oplysninger fra de lokale myndigheder om de to dødsfald.

Branden menes at være startet i eller omkring bygningens tagkonstruktion.

Kort efter bredte kraftig røg sig gennem dele af hospitalet, og både patienter og ansatte blev evakueret.

Billeder fra stedet viser ifølge Bild patienter, der bliver kørt væk i hospitalssenge og kørestole, mens redningsmandskab arbejder omkring bygningen.

De foreløbige oplysninger tyder samtidig på, at mindst 30 personer er kommet til skade i forbindelse med branden.

Omfanget er fortsat uklart

Ifølge Allgemeine Zeitung blev alarmen slået klokken 04.28 natten til torsdag, hvorefter et større redningsberedskab rykkede ud til hospitalet.

Myndighederne arbejder fortsat på stedet, og det er endnu uklart, hvor mange patienter og medarbejdere der er blevet evakueret.

Politiet oplyser ifølge Tagesspiegel, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sige nærmere om de tilskadekomnes tilstand eller det samlede omfang af branden.

Årsagen til branden er heller ikke fastlagt endnu, og efterforskningen er fortsat i gang.

De lokale myndigheder forventes at komme med flere oplysninger, efterhånden som redningsarbejdet skrider frem og brandstedet bliver undersøgt nærmere.

Ads by MGDK