Kvinde blev smidt ud af fitnesscenter, fordi hun var 'for lækker': Så vendte hun tilbage for at tage hævn

09/12/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Instagram
Hun havde været medlem af sit fitnesscenter i seks år, inden hun blev smidt ud. Derfor besluttede hun sig for at tage hævn.

Mest læste i dag

Den kendte influencer hævder, at hun blev smidt ud af sit fitnesscenter, fordi hun tog 'smagløse Instagram-billeder'. Herefter valgte hun at vende retur til træningen iført små hotpants.

Shirls Larson havde været medlem af fitnesscenteret i seks år, men efter at være blevet opdaget i at tage billeder til Instagram, mens hun trænede, blev hun smidt ud. Det skriver Daily Star.

"Jeg blev smidt ud af mit lille træningscenter i min hjemby, som jeg har været medlem af i seks år, fordi jeg tog usmagelige Instagram-billeder," har hun skrevet i et opslag på Twitter.

Hun valgte desuden også at dele et af de billeder, hun havde taget i et omklædningsrum. Her er hun iført en sports-bh og små lyserøde shorts. Desuden har hun en håndvægt i den ene hånd.

Foto: Instagram

Men nu har hun valgt at dele en ny video på Instagram. I denne video ser man, at hun er vendt tilbage til fitnesscenteret, hvor hun er iført et par korte hotpants, selvom det netop var med til at få hende smidt ud.

I videoen, der har fået mere end 700.000 likes, poserer hun for kameraet i et par stramme shorts og en hvid t-shirts. Det formodes, at der er tale om det fitnesscenter, hun blev smidt ud af, men det er ikke sikkert, skriver Daily Star.

"Du kan enten droppe al din usikkerhed i dette liv og virkelig leve - eller du kan bare projicere den på alt og alle omkring dig og være et stort tudefjæs," har hun skrevet som tekst til sin video på det sociale medie.

Hun viser desuden, hvad hendes træningspas bød på den pågældende dag. Her startede hun med at lav squats, hvorefter hun kastede sig over andre benøvelser, hvilket virkede til at imponere hendes fans.

Foto: Instagram

Flere af hendes følgere har været hurtige til at overøse hende med komplimenter. Blandt andet var der mange, der slog fast, at hendes træning 'virker'.

"Ser godt ud, dame," er der en person, der har skrevet, mens en anden har tilføjet: "Det virker."

En tredje skrev endda, at hun skulle deltage i den såkaldte Miss Bum Bum-konkurrence: "Respektfuldt... Brasilien har denne Miss Bum Bum-konkurrence. Jeg er ret sikker på, at efter at have set dig, vil de trække konkurrencen tilbage for altid!"

Men ikke alle var imponerede over hendes video. En bruger hævder nemlig, at hendes video egentlig ikke handler om fitness, men at hun derimod blot er 'opmærksomhedssøgende'.

"Lad os være ærlige over for hinanden. Disse videoer handler ikke om fitness. Det handler om opmærksomhed. Når vi taler om opmærksomhed, så ser det ud til, at du får præcis det," skrev vedkommende.

Anbefalet til dig