Mand er uigenkendelig efter vægttab på 127 kg: 'Jeg har fået mit liv tilbage'

Udland
Foto: Privat
45-årige Dave var ulykkelig og vejede cirka 220 kg. I dag er han næsten uigenkendelig, efter at have tabt sig intet mindre 127 kg.

Lige nu læser andre også

For få år siden indså den 45-årige Dave Lancaster, at han var nødt til at ændre på sit liv.

På daværende tidspunkt havde han en kropsvægt på næsten 220 kg. Det betød, at han var nødt til at finde tøj i størrelse 8XL, og at han var begyndt at få store problemer med sit helbred.

Hans høje vægt medførte, at han blev ramt af helbredsproblemer og sygdomme såsom type 2-diabetes, højt blodtryk og ledsmerter.

"Jeg havde meget svært ved at komme ud til vejen fra mit hus, og bortset fra at tage på arbejdet, gik jeg så sjældent ud, at jeg var tæt på at blive helt ubevægelig. Det føltes, som om jeg blev større og større. Min verden krympede langsomt, men sikkert," siger Dave til Daily Mail.

Foto: Privat

Til Daily Mail afslører han også, at han har kæmpet mod overvægt hele sit liv. Desuden fortæller han, at han flere gange har forsøgt at tabe sig, men uden succes.

I 2016 besluttede han sig dog for, at det nu skulle være slut med at være overvægtig. Derfor valgte han at melde sig ind i den lokale vægttabsgruppe Slimming World, hvilket viste sig at blive et vendepunkt for ham.

"Jeg fik et stort chok, da jeg trådte op på vægten og opdagede, at jeg vejede næsten 20 kg mere end forventet. Jeg kunne ikke tro, hvad jeg havde gjort ved min krop, og jeg skammer mig ikke over at sige, at jeg græd den aften," fortæller Dave.

Foto: Privat

Han indså, at den primære årsag til, at han var blevet kraftigt overvægtig var, at han havde meget dårlige spisevaner. Han spiste ofte ude, og han valgte ikke det sunde alternativ.

Derfor besluttede Dave sig for, at han skulle lære at lave mad. I denne forbindelse fandt han ud af, at flere af de retter, som han spiste før, sagtens kunne være en del af hans diæt, hvis blot han lavede dem selv.

Desuden begyndte han at spise mere frugt og grønt, hvilket blev kombineret med daglige gåture. Det begyndte med korte gåture i parken, hvor han kunne stoppe ved en bænk, hvis han havde brug for en pause.

I de seneste år er han blevet mere aktiv, og nu lader Dave ofte bilen stå, og vælger i stedet at gå 15 kilometer til og fra arbejde.

Ikke nok med det, så har han fået bragt sin vægt ned på 92 kg, ligesom han ikke længere har problemer med diabetes.

"Nu kan jeg sidde i alle biler, busser, tog og fly. Jeg behøver ikke længere at bekymre mig om at ødelægge bænke eller havemøbler", siger Dave.

"Jeg har fået mit liv tilbage, og jeg kunne ikke være lykkeligere. Nu krymper verden ikke længere: den bliver større og større."

Anbefalet til dig