Forskere afslører: Denne populære kost kan også forbedre hukommelse og indlæring

Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I en ny undersøgelse blev der på kun 14 uger observeret en tydelig forskel mellem to grupper - og forklaringen kan overraske.

Lige nu læser andre også

Den såkaldte middelhavsdiæt indeholder rigelige mængder olivenolie, fisk, frugt, grøntsager og fibre og er kendt for at fremme blandt andet hjerte-kar-sundhed.

Nu har en ny undersøgelse foretaget på rotter vist, at middelhavsdiæten også kan forbedre hukommelsen og kognitiv fleksibilitet - altså evnen til at tilpasse sig ny information.

Det har længe været kendt, at det, vi spiser, kan påvirke hjernens sundhed, men i denne undersøgelse blev forklaringen fundet et måske lidt overraskende sted.

En undersøgelse fra det amerikanske Tulane University viste, at middelhavsdiæten fremmer udviklingen af en anden tarmbakteriesammensætning end den typiske vestlige kost.

Præsterede bedre i tests

I undersøgelsen blev rotter i 14 uger fodret med en middelhavsdiæt rig på olivenolie, fisk og fibre. Disse rotter oplevede en markant stigning i fire gavnlige typer af tarmbakterier, mens fem andre bakterietyper faldt i antal sammenlignet med rotter, der fik en kost med et højt indhold af mættede fedtstoffer.

Rotterne i middelhavsdiætgruppen præsterede også bedre end den anden gruppe i labyrinttests, som måler hukommelse og læring.

Derudover viste deres kognitive fleksibilitet og arbejdshukommelse sig at være bedre sammenlignet med rotter, hvis kost svarede til en typisk vestlig diæt. Det skriver den finske udgave af Illustreret Videnskab.

Effekten menes at være den samme hos mennesker

Undersøgelsen blev udført på unge rotter, der aldersmæssigt svarer til cirka 18-årige mennesker. Denne livsfase er yderst vigtig for en ung persons kognitive udvikling.

Undersøgelsen blev foretaget på rotter, men forskerne mener, at effekten sandsynligvis også gælder for mennesker.

"Vores resultater tyder på, at middelhavsdiæten eller dens biologiske effekter kan udnyttes til at forbedre skolepræstationer hos unge eller arbejdsevnen hos unge voksne," siger forsker Demetrius M. Maraganore fra Tulane Universitys Center for Kliniske Neurovidenskaber i en pressemeddelelse.

For at bekræfte denne antagelse er der dog behov for mere omfattende studier på mennesker.

Anbefalet til dig