Der skal meget til for at et fly vælge at vende om, efter det er taget afsted, men alligevel formåede en 26-årig mand at få det til at ske.
Da han kom ud fra toilettet, gik det op for en af stewardesserne, at noget var galt, og det endte derfor med, at hun fik piloterne til at lave en u-vending.
Den pludselige vending var forårsaget af, at en mand ved navn Wicliff Yves Fleurizard havde formået at snige sig om bord på en helt særlig måde.
Han havde nemlig været kreativ og benyttet sig af en anden persons boardingpass.
Uopmærksomt personale
Den 26-årige mand havde i lufthavnen i Salt Lake City brugt sin telefon til at tage billeder af andre rejsendes boardingpass, mens de var uopmærksomme.
På den måde lykkedes det ham at komme forbi personalet hos Delta Airlines, så han kunne komme gratis med flyveren.
Personalet har efterfølgende forklaret, at manden havde skyndt sig ind på toilettet, hvor han havde gemt sig.
"Efter at alle var gået ombord og lige før flyets døre blev lukket, kom Fleurizard ud af det forreste toilet. Han gik derefter til den bagerste del af flyet og gik ind på det bagerste toilet," lød det i retten ifølge Daily Star.
Da manden endelig kom ud, var der ingen pladser tilbage, og en stewardesse så ham stå og se forvirret ud. På det tidspunkt var flyet allerede i bevægelse og på vej ned af landingsbanen.
Stewardessen fortalte ham, at hans sæde var 21F, men da de tjekkede, havde en anden allerede reserveret det.
Her sad der en pige, som kunne vise en gyldig billet til det pågældende sæde. Det var der, personalet fandt ud af, hvad manden havde gjort.
Flyet vendte straks tilbage, og politiet ventede, da det landede.
Derfor gjorde han det
Da manden blev anholdt, fortalte han politiet, at han havde stået på snowboard i Utah og var desperat efter at komme hjem til sin familie.
Han sagde, at han skulle have været med et tidligere fly, men det var fyldt, så han blev sat på et senere fly.
"Fleurizard indrømmede, at han havde begået en fejl, men at han bare prøvede at komme hjem," lød det i en politirapport.
Delta Air Lines har udtalt, at de hjælper med den yderligere efterforskning for at komme til bunds i den lettere bizarre sag.
"Delta samarbejder med myndighederne og de relevante føderale agenturer vedrørende en undersøgelse af en person uden billet, der blev eskorteret af et fly i Salt Lake City før en planlagt afgang. Vi udsætter yderligere spørgsmål til retshåndhævelsen," sagde en talsmand.