Forskere afslører: Her er 6 tidlige advarselstegn på demens i midalderen

Seks symptomer forbundet med depression i middelalderen kan øge risikoen for demens senere i livet, viser nye resultater fra forskere ved University College London.

I deres studie ønskede forskerne at identificere faktorer, som kan påvirkes, og som kan opdages midt i livet for at forsinke eller måske endda forhindre udviklingen af den neurodegenerative sygdom.

I 2024 fastslog Lancet Commission, at depression er en potentielt modificerbar risikofaktor i middelalderen for at udvikle demens. Forskerne ønskede derfor at undersøge sammenhængen mellem depression i middelalderen og demens senere i livet nærmere.

Forskerne undersøgte først sundhedsdata fra 5.811 voksne i Storbritannien – i alderen mellem 35 og 55 år ved starten af undersøgelsen – som blev indsamlet mellem 1985 og 1988 og igen mellem 1997 og 1999.

De personer, der rapporterede fem eller flere depressive symptomer i de første undersøgelser, blev klassificeret som deprimerede. Herefter fulgte forskerne deltagernes helbred frem til 2023 for at se, hvor mange der udviklede demens – og i givet fald hvilken type.

Over den omkring 20 år lange opfølgning udviklede 10,1 procent af de oprindelige deltagere en form for demens. Forskerne identificerede seks symptomer forbundet med depression i middelalderen, som de mener er tegn på øget demensrisiko. De inkluderer ifølge Newsweek disse:

• At miste selvtilliden.
• Ikke at føle sig i stand til at håndtere problemer.
• Ikke at føle varme og kærlighed for andre.
• At føle sig nervøs og anspændt hele tiden.
• Ikke at være tilfreds med måden opgaver udføres på.
• At opleve koncentrationsbesvær.

“Vores resultater viser, at demensrisiko er knyttet til en håndfuld depressive symptomer frem for depression som helhed,” sagde studiets forfatter og sundhedspsykolog ved UCL, Philipp Frank, i en udtalelse.

“Denne symptom-baserede tilgang giver os et langt klarere billede af, hvem der kan være mere sårbare årtier, før demens udvikles.”

“Symptomer, som mange mennesker oplever i midalderen, ser ud til at indeholde vigtig information om hjernens langsigtede helbred. At være opmærksom på disse mønstre kan åbne nye muligheder for tidlig forebyggelse.”

Forskerne bemærkede, at de data, de analyserede, ikke omfattede kendte risikofaktorer for demens såsom APOEε4-genet, hjerte-kar-tilstande og livsstilsfaktorer.

Hos personer under 60 år ved baseline forklarede de seks symptomer fuldt ud sammenhængen mellem depression i middelalderen og risikoen for demens, ifølge forskerholdet.

Resultaterne viste også, at deltagere, der blev klassificeret som deprimerede i midalderen, havde 27 procent højere risiko for at udvikle demens senere i livet. Denne øgede risiko var dog udelukkende drevet af de seks depressive symptomer hos voksne under 60 år.

Især tab af selvtillid og vanskeligheder med at håndtere problemer var hver forbundet med cirka 50 procent øget risiko for demens.

Selvom dette er det første store langtidsstudie, der undersøger, om specifikke depressive symptomer ligger bag sammenhængen mellem depression i midalderen og demens senere i livet, var størstedelen af deltagerne – 71,7 procent – mænd.

Det giver forskere mulighed for i fremtiden at undersøge betydningen af depression i middelalderen for kvinders hjernehelbred mere detaljeret.