Nicolai Busekist
Har du en tendens til at tale om disse ni emner, kan det betyde, at du har under gennemsnitlige sociale færdigheder.
Nogle samtaler flyder ubesværet, mens andre føles tunge og akavede. Psykologisk forskning viser, at de emner, mennesker bringer op, siger meget om deres sociale forståelse. Personer, der ofte bevæger sig ind på ubehagelige områder, opdager sjældent selv, at de gør det.
Hvis folk pludselig forsvinder ud af en samtale, eller hvis stemningen falder, når en bestemt person begynder at tale, kan årsagen befinde sig i valget af emner, skriver GE Editing.
1) Grafiske detaljer om helbred
Sundhed spiller en stor rolle i alles liv, men der er forskel på at nævne en operation og at beskrive den i grafiske detaljer.
Psykologien viser, at socialt kompetente mennesker forstår, at snak om helbred kræver kontekst: Er relationen tæt? Er den anden person interesseret? Spiser nogen? Når sådanne detaljer deles uden hensyntagen til omgivelserne, signalerer det manglende forståelse for ubehag.
2) Snak om penge og priser
At tale om lønstigninger, store køb eller præcise beløb får ofte andre til at trække sig. Ifølge psykolog Daniel Goleman skaber snak om penge næsten altid sammenligning eller utilpashed.
Overdreven fokus på økonomiske detaljer forbindes ofte med usikkerhed, og mennesker med bedre sociale færdigheder ved, at økonomi er privat og sjældent egner sig til almindelige samtaler.
3) Uopfordret forældrerådgivning
Forældreskab vækker stærke følelser, og uopfordrede råd kan skabe konflikter. Psykologisk forskning viser, at det at give kritik eller ‘gode råd’ uden at blive spurgt, signalerer manglende respekt for grænser. Det kan skade relationer og få andre til at undgå kontakt.
4) Overdreven personlig deling
Deling af personlige oplevelser kan skabe forbindelse, men når fremmede hurtigt afslører detaljer om traumer, skilsmisser eller private problemer, bliver det et socialt problem.
Studier viser, at det at dele for meget gør mennesker mindre tiltalende – især hvis det sker for tidligt i en relation. Det placerer andre i en følelsesmæssig situation, de ikke har bedt om.
5) Sladder om specifikke personer på arbejdspladsen
Negativ sladder skader tillid og får mennesker til at virke upålidelige. Forskning viser, at mens neutral eller positiv sladder kan knytte grupper sammen, skaber rygter om konkrete personer mistillid. Socialt dygtige mennesker taler om problemer uden at hænge kolleger ud.
6) Konstant selvpromovering og praleri
Når samtaler altid drejes tilbage til egne præstationer, virker det ikke selvsikkert, men usikkert. Psykologer kalder det ‘konversationel narcissisme’. Mennesker, der hele tiden fremhæver deres succeser, viser ikke interesse for andre og mister hurtigt publikum.
7) At dominere alle samtaler
At tale meget er ikke i sig selv negativt, men når én person overtager samtalen, får andre følelsen af ikke at blive hørt. Studier viser, at overdreven taletid får mennesker til at fremstå kontrollerende. Socialt kompetente individer forstår balancen mellem at tale og lytte.
8) Meget politiske eller religiøse emner uden situationsfornemmelse
Disse emner betyder meget, men at bringe dem op uden at vurdere stemningen, viser svagt socialt omdømme. Psykologien understreger, at sociale færdigheder handler om at kunne læse rummet: Er der tillid nok? Er dette det rette tidspunkt?
9) Konstant negativitet og klagen
Alle har brug for at ventilere, men vedvarende klager dræner ethvert samvær. Forskning viser, at negativt sprog får mennesker til at virke mindre tiltalende og mere isolerede. Kontinuerlig negativitet ændrer hurtigt stemningen og skubber andre væk.
