Nyt studie viser: Vi kan være blevet vildledt om rødvins forbindelse til et langt liv

Alkohol forbindes med øget risiko for blandt andet kræft, demens og hjerte-kar-sygdomme. Alligevel er rødvin længe blevet forbundet med et langt liv, ikke mindst fordi mange ældre i de såkaldte ‘Blue Zones’ drikker vin regelmæssigt. Det skriver HuffPost.

I Netflix-dokumentaren Live to 100 viser aldringsforsker Dan Buettner, hvordan mennesker i områder som Sardinien i Italien og Ikaria i Grækenland lever markant længere end gennemsnittet. I begge områder indgår rødvin ofte som en del af dagligdagen.

Ifølge Buettner drikker mange et til to glas lokal rødvin dagligt – typisk sammen med mad, familie og venner.

“Vi ved ikke, om de lever længere på grund af vinen, fællesskabet eller en kombination af begge dele,” skriver Buettner i en mail til HuffPost.

Samtidig lever befolkningen i disse områder generelt sundt. Kosten er rig på frugt og grønt, de er fysisk aktive og har tætte sociale relationer. Det gør det vanskeligt at isolere vinens betydning.

Ifølge Mariann Piano, professor emeritus i sygepleje ved Vanderbilt University, er det fortsat uklart, om alkohol kan være en del af en sund livsstil. Hun understreger, at mere end to genstande dagligt er forbundet med klar negativ effekt, mens diskussionen især handler om lave til moderate mængder.

Forskning viser, at stort alkoholforbrug og druk er skadeligt, men effekten af mindre mængder er mere omdiskuteret. Nogle studier peger på, at lette alkoholforbrugere lever længere end både afholdende og storforbrugere.

Ifølge Eric Rimm, professor i epidemiologi ved Harvard T.H. Chan School of Public Health, skyldes det primært en lavere risiko for hjerteanfald.

“Det ser ud til, at personer, der drikker en halv til én genstand om dagen, lever længst,” siger han til HuffPost.

En gennemgang fra American Heart Association viste sidste år, at lave mængder alkohol ikke øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og muligvis kan sænke den. Effekten er dog ikke specifik for rødvin.

Samtidig er alkohol – også vin – et kendt kræftfremkaldende stof. Når det kommer til kræft, findes der ingen sikker nedre grænse for forbrug. Det gør budskabet vanskeligt at formidle, lyder det fra Rimm, da både mængde og drikkemønster har betydning.

Ifølge eksperterne handler rødvinens mulige sammenhæng med et langt liv derfor mindre om selve vinen og mere om konteksten. I Blue Zones drikkes vin langsomt, i små mængder og sammen med mad og socialt samvær.

“Der er for mange ubekendte til at give entydige råd. Men det er tydeligt, at for højt forbrug er forbundet med betydelig risiko,” siger Mariann Piano.

Konklusionen er, at rødvin i bedste fald kan have en begrænset positiv effekt, men at sunde kostvaner, fysisk aktivitet og sociale relationer spiller en langt større rolle for et langt liv end vin alene.