Hanne Pedersen nærmer sig sit mål om at blive sygeplejerske, men turen mod drømmen er blevet hårdere.
Ikke på grund af eksaminer eller praktik, men fordi madbudgettet ikke rækker langt med de stigende fødevarepriser.
Som 60-årig studerende lever Hanne af SU og et deltidsjob som sosu-assistent. Det efterlader meget få kroner til indkøb.
"Jeg går tit ind i en butik og går ud igen og tænker, at vi må spise noget andet end kød i dag - for der er ikke penge til det," udtaler hun til B.T.
Der er uden tvivl flere danskere, der har det på samme måde. Efter inflationskrisen i 2021 er dagligvarepriserne eksploderet.
Ifølge Danmarks Statistik er prisindekset for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer steget med 30,4 procent, hvilket er dobbelt så meget som det generelle forbrugerprisindeks.
Et konkret eksempel er kartoflerne.
Hvor man i 2021 kunne købe to kilo hos Rema 1000 for 15 kroner, koster samme pose nu 30 kroner. Ikke nok med, at posen er blevet mindre, så er prisen altså også fordoblet.
Ekspert undrer sig
Stigningen vækker undren hos fødevareforsker Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet.
Han påpeger, at kartofler normalt burde være billigere i juli end i april:
“Det kan tyde på, at der er et eller andet sted mellem landmændene og supermarkedet, hvor der bliver skruet for meget op for prisen.”
For at få pengene til at række, kører Hanne flere gange om året fra Stevns til grænsen for at handle billigere varer i Tyskland. Samtidig dyrker hun egne grøntsager som kål og kartofler i haven.
For hende handler det ikke længere om luksus. Det handler om at få mad på bordet og en fremtid i sundhedsvæsenet.
