Ville lige tjekke telefonen inden sengetid: Så fik hun sit livs overraskelse

01/07/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock
Pludselig ændrede alt sig.

Mest læste i dag

Det var igen tid til at finde to vindere af millionærgarantien i Lotto. Her var det bl.a. en kvinde fra Horsens, der havde heldet med sig.

På vej i seng tjekkede hun sin telefon, og så, at hun havde fået en særlig besked.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse. 

”Det var lørdag aften, klokken var kvart over ti og så tikkede der en besked ind på min telefon. Der stod, at jeg havde vundet en million. Og jeg tænkte hold op, der er seks nuller på det tal!” fortæller den overraskede kvinde.

Da chokket havde lagt sig, tjekkede hun både sin mail, sin spilkonto, og ringede til Danske Spils kundeservice for at få den glædelige nyhed bekræftet - og det var ganske rigtigt, at hun nu kunne gå i seng som nybagt millionær.

”Jeg har spillet Lotto i mange år, men jeg har kun vundet 60 kr. her og der. At vinde en million. Ja, det blev lige pludselig svært at falde i søvn”, griner hun.

Nyt køkken i Horsens

I Horsens er der ikke de store armbevægelser, og en million kroner får ikke fødderne til at lette fra gulvet. Pengene skal bruges fornuftigt. Og særligt én ting har den glade vinder længe gerne villet have.

”Jeg skal have et nyt køkken. Og jeg vil have skuffer i, i stedet for skabe, som jeg har nu. Det første jeg kunne komme i tanke om, da jeg fandt ud af at jeg havde vundet, var også at jeg ville købe en ny fryser,” fortæller kvinden glad.

Med et nyt køkken i vente, ved hun ikke, hvad hun ellers skal bruge de mange penge på – endnu.

”Jeg skal mødes med min bankrådgiver og jeg tror, vi skal have aftalt, at resten skal investeres”.

Anbefalet til dig