Mie Møller Bie
Trump truede Danmark om Grønland: Nu kan det ramme ham hårdt i Iran
Konflikten om Grønland kan vise sig at have fået langt større konsekvenser, end mange først troede. Ifølge en analyse fra mediet Universul.net begyndte Donald Trumps problemer med Iran nemlig ikke i Teheran, Hormuzstrædet eller på slagmarken.
De begyndte med hans trusler mod Danmark.
Pointen er, at Trump svækkede tilliden blandt vestlige allierede, da han igen og igen luftede ønsket om amerikansk kontrol over Grønland.
For europæiske regeringer blev det et chok, at USA under Trump kunne tale truende om territorium tilhørende en NATO-allieret.
Europa trak sig
Da Iran senere lukkede Hormuzstrædet og pressede verdenshandlen, havde Trump brug for et samlet Europa bag sig. Men ifølge analysen stod Vesten splittet.
Europæiske lande deler fortsat bekymringen over Irans atomprogram, missiler og regionale allierede. Alligevel tøvede flere med at stille sig fuldt bag USA’s linje, fordi tilliden til Washington allerede var svækket.
Det gav Iran mere selvtillid ved forhandlingsbordet. I stedet for at møde en samlet vestlig front så Teheran uenighed, nervøse golfstater og et USA, der ledte efter en udvej.
Grønland blev et vendepunkt
Analysen fra Universul peger på, at Grønland-sagen ændrede europæernes syn på Trump.
Toldkrige og krav om større forsvarsudgifter kunne håndteres som almindelige politiske stridigheder. Men trusler mod dansk territorium blev opfattet som noget helt andet.
Nu står Trump ifølge analysen med tre dårlige muligheder: genoptage krigen, fortsætte blokaden eller acceptere en aftale med Iran, der næppe bliver bedre end den aftale, han selv tidligere forlod.
Konklusionen er brutal: Hvis Trump ender med en svag Iran-aftale, kan en del af forklaringen findes langt mod nord i rigsfællesskabet.
