Nyheder24.dk
Forside Sundhed Nye retningslinjer for covid-19-vaccinen træder i kraft 1. oktober: Disse...

Nye retningslinjer for covid-19-vaccinen træder i kraft 1. oktober: Disse borgere er omfattet

vaccine
Shutterstock

Fra oktober bliver det anderledes.

Lige nu læser andre

Når efterårets vaccinationsprogram går i gang den 1. oktober, bliver det endnu engang med tilbud om stik mod både covid-19 og influenza.

Ligesom i de tidligere år er det borgere over 65 år, samt personer med kroniske sygdomme, der står først i køen.

Sundhedsstyrelsen fremhæver, at målet fortsat er at beskytte de mest sårbare grupper i samfundet, og der vil derfor blive gjort en særlig indsats for at nå borgere, der ikke traditionelt møder op til vaccination.

Nye anbefalinger i år

Selvom mange ting ligner tidligere sæsoner, er der i år også ændringer i anbefalingerne.

For første gang dropper Sundhedsstyrelsen at anbefale covid-vaccinen til en gruppe, der tidligere har været med i ordningen: gravide i andet og tredje trimester.

Læs også

Invitationerne til de første borgere sendes allerede ud denne uge via Digital Post.

Ifølge enhedschef Kirstine Moll Harboe skyldes ændringen, at raske gravide ikke længere anses for at være i særlig risiko. Overfor TV 2 siger hun:

“Det gælder rigtig mange af os, at hvis vi bliver smittet med covid nu, så får vi en forkølelse, der hurtigt går over igen. Derfor er vaccinationen målrettet dem, der er i risiko for alvorlige forløb.”

Influenza stadig en trussel

Selvom gravide ikke længere anbefales covid-vaccinen, står influenzavaccinen fortsat højt på styrelsens liste.

Gravide har nemlig øget risiko for alvorlige forløb med influenza, og derfor fastholdes rådet om at tage imod netop dette stik.

En særlig indsats på vej

Læs også

Selvom Danmark generelt har høj tilslutning til sæsonvaccinationer, ser Sundhedsstyrelsen fortsat huller.

Ifølge Harboe er der særligt områder som ø-samfund, socialt udsatte miljøer og visse minoritetsetniske grupper, hvor opbakningen kunne være bedre.

Derfor vil man i år styrke samarbejdet med ngo’er og andre organisationer for at nå bredere ud.

Vaccination frem til jul

Efterårets indsats løber fra 1. oktober til 20. december.

Borgere under 65 år med kroniske sygdomme kan fra 29. september selv booke tid.

Læs også

Vaccinationerne gives både i regionale centre og hos udvalgte lægetilbud.

Ads by MGDK