Nicolai Busekist
At drikke selv de mindste mængder alkohol kan øge risikoen for demens, ifølge det hidtil største kombinerede observations- og genetiske studie på området.
Resultaterne modsiger tidligere forskning, der viste, at let til moderat alkoholforbrug kunne beskytte mod kognitiv tilbagegang.
Det internationale hold af forskere bag den nye undersøgelse foreslår, at det bedste middel til at minimere risikoen for demens senere i livet kan være helt at undgå alkohol. Jo mere man drikker, desto højere er sandsynligheden for at udvikle en hvilken som helst form for demens.
“Vores resultater viser en skadelig effekt af alle typer alkoholforbrug på risikoen for demens, uden beviser for den tidligere foreslåede beskyttende virkning af moderat indtag,” skriver forskerne i deres publicerede rapport ifølge ScienceAlert.
Holdet undersøgte 559.559 voksne i Storbritannien og USA, som var mellem 56 og 72 år ved starten af studieperioden. Deltagerne udfyldte spørgeskemaer om deres alkoholvaner, og deres helbred blev overvåget i op til 15 år.
Denne del af forskningen viste en klassisk U-formet kurve: både ikke-drikkere og storforbrugere havde den højeste risiko for demens. Det passede med tidligere undersøgelser og syntes at indikere, at moderat alkoholindtag var forbundet med lavest risiko.
Forskerne mener dog, at den tilsyneladende beskyttende effekt ved let alkoholforbrug ikke reelt findes. Personer, der ikke drikker, er ofte tidligere storforbrugere, der er stoppet eller har reduceret forbruget på grund af tidlige tegn på kognitiv svækkelse. Statistikken bliver dermed skæv.
For at finde yderligere beviser analyserede studiet genetiske data fra 2,4 millioner mennesker. Ved hjælp af en særlig form for randomisering blev drikkevaner vurderet ud fra genetisk tilbøjelighed snarere end faktiske vaner, hvilket fjerner faktorer som livsstil og økonomi.
Her forsvandt U-kurven. Jo højere det genetisk forudsagte alkoholforbrug var, desto højere var risikoen for demens, uden et fald blandt personer, der kun drikker lidt.
“Hvis udbredelsen af alkoholforstyrrelser halveres, kan demenstilfælde reduceres med op til 16 procent, hvilket gør alkoholreduktion til en mulig strategi i forebyggelsen,” skriver forskerne.
Der er dog forbehold. I første del var vanerne selvrapporteret, hvilket kan give unøjagtigheder. I anden del bygger metoden på genetiske sammenhænge og ikke direkte målinger af indtaget. Alligevel tyder resultaterne sammen med tidligere studier på, at risikoen for demens stiger i takt med alkoholforbruget.
“Ingen af delene kan bevise, at alkohol direkte forårsager demens,” siger neuroforskeren Tara Spires-Jones fra University of Edinburgh.
“Men dataene viser klare sammenhænge, og vi ved, at alkohol er direkte giftigt for neuroner i hjernen.”
