Hadede sit supermarkedsjob - i dag tjener hun 220.000 om måneden: 'Mit gamle liv var forfærdeligt'

26/4/22 14:46

Nicolai Busekist

Foto: Instagram
En tidligere supermarkedsansat tjener i dag 220.000 kroner om måneden, og insisterer på, at penge kan købe lykke.

Før hun begyndte at sælge voksenindhold på internettet, var Yasmin Baker både deprimeret og konstant tynget af pengebekymringer. Nu tjener hun op mod 220.000 kroner om måneden, skriver Daily Star.

Tidligere arbejdede hun i et supermarked, og havde gæld til halsen på grund af sin ekskæreste. Nu har hun fået succes med at tjene penge på internettet, er flyttet til Panama, og kører i en dyr Jaguar.

Ifølge hende selv, er der især én ting hendes vej til en høj månedlig indkomst, har lært hende: at penge rent faktisk køber lykke.

"Jeg mener bestemt, de kan købe lykke. Alt hvad jeg vil have, kan jeg købe," sagde Yasmin til Daily Star.

"Det, der gør mig glad, er at se min familie lykkelig. Og at have penge lader mig hjælpe dem på enhver måde, jeg kan."

"Jeg er flyttet til Panama. Jeg har min smukke hund med, og jeg kan give ham et godt liv. Hver gang jeg går ud, tager jeg nyt legetøj med hjem til ham. Det gør ham glad, hvilket gør mig glad."

"Mit gamle liv var forfærdeligt på grund af pengeproblemer. Det behøver jeg ikke bekymre mig om længere."

Foto: Instagram

Foto: Instagram

"Jeg var ikke engang glad før. Mit liv var en kamp. Jeg var deprimeret," tilføjede den tidligere supermarkedsansatte, der snart tager hele sin familie med til Florida på en lækker ferie.

"Jeg hadede at vågne op til en ny dag med kampe. Nu har jeg færre problemer. Livet er ikke perfekt. Mit helbred lider faktisk lidt nu, men jeg vil ikke vende tilbage til mit gamle liv."

En af grundene til, at Yasmin oplever, at hendes helbred lider er, at hun arbejder mange timer. Både hun og andre indholdsskabere, der sælger voksenindhold, bruger nemlig mange timer på at lave dette indhold.

Og Yasmin, der før hun flyttede til Panama boede i Norfolk i Storbritannien, har også udtalt, at det er en misforståelse, at det er nemt at tjene penge på den måde, hun gør.

Foto: Instagram

Foto: Instagram

"Jeg tror, jeg har fået succes, fordi jeg bogstaveligt talt sagde op for at lægge alt min tid i det," sagde hun.

"Folk tror, det er så nemme, hurtige penge, men det er det langt fra, medmindre du er en berømthed og allerede har mange følgere. Det er så svært at få succes. Jeg plejede at arbejde til kl. 5 om natten."

"Og jeg sover stadig ikke nok. Jeg tager bare små powernaps i løbet af dagen. At sove betyder forpassede muligheder."

Og mens Yasmin har valgt at ofre sin søvn, så hun kan tjene flere penge, hvad er så hendes ultimative mål?

"Det er at have investeringer, der får mig gennem livet, og forhåbentligt behøver jeg aldrig at få et job igen," svarede hun til Daily Star.

Foto: Instagram

Foto: Instagram

"At arbejde hjemmefra og have penge giver mig også mulighed for at rejse rundt i verden, hvis jeg ville."

"Jeg vil gerne redde hunde og have mit eget sted at opfostre dem. Og jeg har altid ønsket at tage vare for børn og give dem et kærligt hjem og et fantastisk liv."

"Desværre forestiller jeg mig, at mit job vil komme i vejen for plejebørn, hvilket er så ærgerligt, da jeg har et stort hjerte og ville elske at give disse børn en ny chance og et kærligt hjem."