I årtier har billeder af nødstedte isbjørne på fjerne ishavskapper været et symbol på klimaforandringer. Nu er eksperter begyndt at betvivle effektiviteten af de hvide bjørne. Det skriver BBC.
I en jagtcamp i det nordlige Canada overværede fotograferne Cristina Mittermeier og Paul Nicklen en isbjørn tage sine måske sidste skridt. Med filtret, misfarvet pels og tynd som et skelet slæbte bjørnen sig frem med langsomme og anstrengte bevægelser. På et tidspunkt stoppede den for at lede efter mad i en forladt tønde og fandt et skumgummisæde fra en snescooter, der var blevet brændt og smidt væk.
Mittermeiers billede og Nicklens tilhørende videoklip blev i 2017 offentliggjort i National Geographic Magazine med undertekster, der antydede: "Sådan ser klimaforandringer ud". Dokumentationen blev en sensation, opnåede hurtigt 2,5 milliarder visninger og medførte en global diskussion om truslen fra smeltende iskapper og global opvarmning.
Billeder af nødstedte isbjørne, der klamrer sig til isflager, er blevet genkendelige symboler for klimakrisen. Der er dog over det sidste årti begyndt at opstå tvivl om disse visuals blandt forskere, kampagnefolk og nyhedsredaktioner, der spørger, om billederne nu også virkelig tegner et realistisk billede af klimaforandringerne. Selvom eksperter er enige om, at iskapperne smelter med rekordhastighed, advarer nogle om, at billeder af nødstedte isbjørne måske ikke fortæller hele historien.
Haviskoncentrationerne er faldet med 13% hvert årti siden 1979 på grund af stigende globale temperaturer. I 2023 er havisen i Antarktis langt under ethvert tidligere registreret mål – en milepæl, som National Snow and Ice Data Center for nylig kaldte "mind-blowing". En konsekvens af denne ændring er, at isbjørnene tilbringer mindre tid på havisen, hvilket får dem til at faste længere, blive tyndere og få færre unger. Men Michael Pritchard, en fotohistoriker ved Royal Photographic Society i Storbritannien, advarer om, at sådanne chokerende billeder af isbjørne kan være "problematiske".
"Vi skal overveje konteksten billedet blev taget i, hvordan det blev taget, og hvorfor det blev taget. Man siger, at billeder aldrig lyver, men det kan faktisk fortælle en meget anderledes historie end virkeligheden," siger han.
I respons til kritikken af Mittermeiers sultende isbjørnefoto udsendte National Geographic en erklæring om, at de var "gået for vidt" ved at sætte lighedstegn mellem den døende isbjørn og klimaforandringer. I en efterfølgende klumme for National Geographic udtalte Mittermeier, hvordan hun havde "mistet kontrollen over narrativet", da billedet gik viral. Hun havde ikke til hensigt at fremsætte en videnskabelig påstand, men snarere at starte en samtale.
Isbjørnen som symbol for klimaforandringerne vækker generelt følelser i folk. “Isbjørne betragtes som nuttede og søde, og som resultat deraf taler de mere til folk, uagtet om det er i donations-regi eller for at sætte et billede på problemet,” fortæller Pritchard.
At bruge isbjørnen som symbol på klimaforandringerne giver dog mennesker et indtryk af, at det er noget, der foregår langt væk og som ikke rigtig vedkommer dem, fordi det massive islandskab isbjørnen befinder sig i ikke er noget folk kan genkende fra deres hverdag. “Det visuelle fokus på isbjørnen som klimaikon ekskluderer en bredere virkelighed indenfor klimakrisen,” udtaler Saffron O’Neill, ekspert i klima og miljø fra University of Exeter i England. "Det er umuligt at låse en klimakrise fast til kun ét symbol."
Et mere relaterbart billede på klimakrisen er ekstreme vejrforhold, hvilket kom til udtryk i sommerens oversvømmelser, skovbrandende i Canada og hedebølgen i Grækenland. Nyere kampagner er således begyndt at fokusere mere på mennesket og klimaet i stedet for isbjørnen og klimaet. klimarådgiver Alastair Johnstone ved Climate Outreach udtaler til det; "Du får mere ud at portrættere menneskelige interaktioner i forhold til klimaforandringer, det er noget folk kan relatere sig til."
