Mand arbejdede i lighus: Endte med at blive kannibal

Nogle historier er så grænseoverskridende, at de næsten lyder som fiktion.

Den franske morder Nico Claux, kendt som “Vampyren fra Paris”, har dog selv bekræftet, at hans fortælling er ægte.

I et interview fortæller han nu, hvordan han som helt ung udviklede en sygelig fascination af død – og hvordan den senere førte til kannibalisme og mord.

Claux, der blev dømt for drabet på Thierry Bissonnier i 1990’ernes Paris, voksede op med en intens interesse for det makabre.

Da hans bedstefar døde, blot få år efter Claux fyldte ti, begyndte døden at optage ham mere og mere.

Som 12-årig læste han om den japanske kannibal Issei Sagawa, og fra det øjeblik begyndte han at fantasere om at smage menneskekød.

Det oplyser Mirror.

Arbejdet på lighuset blev starten

Som voksen fik Claux arbejde på et lighus i Paris. Her, hvor han var omgivet af døde kroppe, fik han mulighed for at udleve sine tanker.

Ifølge hans egne ord begyndte han at tage små stykker kød fra afdøde og spise dem, først rå og siden tilberedt derhjemme.

“Jeg startede med fantasier om at bide, rive kød fra hinanden med tænderne. Det var et fetish,” fortalte han i podcasten Anything Goes with James English.

Han forklarede desuden, hvordan han udnyttede sin position til at få adgang til ligene.

“Da jeg begyndte at arbejde i lighuset, så jeg, hvor let det var at tage små strimler af kød under obduktionerne og spise dem.”

Denne adfærd blev startskuddet til en række endnu mere foruroligende handlinger.

I 1994 myrdede Claux en mand, han havde mødt på internettet, med intentionen om at spise dele af liget. Han blev dog forstyrret, inden han kunne gennemføre sin plan fuldt ud.

Smagen var sekundær

Efter sin anholdelse blev han dømt til 12 års fængsel, men løsladt efter lidt over syv år.

Siden da har Claux fortalt åbent om sine handlinger og insisterer på, at det ikke handlede om smagen, men om følelsen.

“Folk spørger altid til smagen. Jeg kan sige, at det minder om hestekød, for dengang spiste jeg hestetatar. Men for mig handlede det om rusen, følelsen. Noget jeg aldrig havde oplevet før,” forklarede han.

Nico Claux har siden forsøgt at fremstille sig selv som en kunstner og forfatter, men hans navn vil for altid være forbundet med en af Frankrigs mest uhyggelige sager – en historie om et menneske, der trådte ind i mørket og aldrig helt kom ud igen.