Subway møder kritik efter at have ydmyget kvinde: Hendes bryster var blottet i en overfyldt restaurant

19/6/22 15:10

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Kvinde følte sig "ydmyget", efter at en Subway-medarbejdere havde tilkaldt politiet, fordi hun "var for længe på toilettet".

Dasia Jones fra Maryland fejrede Pride, da hun blev udsat for noget, som endte med at afsløre hendes nøgne krop fra skridtet og op til brysterne.

Hun løb ind i en nærliggende Subway og forklarede sin situation og bad om at få lov til at bruge toilettet for at fikse sin stropløse denimdragt.

Jones hævdede, at de ansatte i restauranten tillod hende at bruge toilettet, men at de derefter ringede 112 mindre end fem minutter senere.

Hun hævder i en nu viral Twitter-tråd, hvortil hun har delt et billede af den omtalte Subway-restaurant, at hun og hendes veninde forsøgte at dække hende til, da flere betjente begyndte at banke på døren, mens de ansatte råbte til dem, at de skulle forlade toilettet med det samme.

"På dette tidspunkt er jeg i tårer, fordi jeg troede, at jeg ville blive arresteret uden grund!!! Jeg blev tvunget ud af toilettet, mens mine bryster var blottet i en overfyldt Subway," skriver hun i opslaget, der har fået 8.000 likes.

Repræsentanter fra Subway hørte med det samme om hændelsen og fortæller, at de var bekymrede for hendes velvære.

"Medarbejderne er uddannet til at skabe et sikkert og indbydende miljø for alle, og i weekenden lod de denne kvinde bruge toilettet," udtaler repræsentanten til The Post og tilføjer:

"De ringede 112, da de ikke fik noget svar fra kvinden, hvorfor de blev bekymrede for hendes velvære. Politiet tjekkede, og efter at have bekræftet, at hun var i sikkerhed, forlod de straks restauranten. Gæsten forlod senere restauranten på egen hånd."

Jones hævder derimod, at hun var i tårer, mens hun blev "gjort til grin offentligt", da hendes tøjkrise blev endnu værre, da hendes lynlås gik i stykker.

Ifølge Jones indså betjentene alvoren af hendes situation og hendes behov for privatliv og bad de ansatte om at lade hende bruge toilettet igen.

Medarbejderne skulle dog angiveligt have sparket hende ud, da betjentene forlod stedet. De skulle sågar have holdt fast i hende, som "gjaldt det livet".

De truede herefter med at smide hende helt ud af restauranten, fordi hun "forstyrrede".

For at føje til hendes forlegenhed var der angiveligt en kunde, der sagde, at hun "fortjente at være nøgen" på grund af hendes tøjvalg.

"Jeg er diagnosticeret med angst, så nu er jeg bare hysterisk, mens folk ser mig blive umenneskeliggjort og offentligt ydmyget. Jeg følte mig frataget mine rettigheder til at føle mig selvsikker og smuk."

Hun skriver slutteligt, at hun blev reddet af en anden deltager i Pride Parade, der gav hende et flag til at dække sig til.

"De har bare ingen respekt for mennesker overhovedet. Jeg vidste i det øjeblik, at folk vil få at vide, hvor ulækkert dette etablissement er."

En Subway-repræsentant udtaler slutteligt til The Post, at man har kontaktet franchisetageren for at finde ud af mere.