To forskere fra Toho University og NASA's Nexus for Exoplanet System Science har kørt computersimulationer og fundet ud af, at Jordens iltrige atmosfære ikke vil vare evigt.
Om cirka en milliard år vil ilten begynde at forsvinde. I deres studie, der er offentliggjort i Nature Geoscience, beskriver Kazumi Ozaki og Christopher Reinhard detaljerne i deres simulation og de chokerende resultater.
Hvorfor vil Jorden ikke altid understøtte liv?
Eksperter er enige: Jorden vil ikke være beboelig for evigt. På et tidspunkt vil Solen brænde sit brændstof op og trække planeten med sig. Men længe før den ultimative ødelæggelse, vil stigende temperaturer gøre det sværere at overleve.
Denne undersøgelse søgte at bestemme præcist, hvornår Jorden ikke længere vil kunne understøtte de fleste planter og dyr - altså det øjeblik, hvor livet bogstaveligt talt løber tør for luft.
Forskerne skabte en computersimulation, der efterlignede Jordens klima, geologiske processer og biologiske udvikling. En afgørende faktor var Solens opførsel over tid.
Simulationen viste, at når Solen bliver varmere og udsender mere energi, vil atmosfærens kuldioxid (CO2) falde, da varmen får gassen til at nedbrydes. Dette vil også ødelægge ozonlaget, hvilket gør planeten endnu mere sårbar.
Hvad afslørede simulationen?
Når CO2-niveauerne falder drastisk, vil planter få svært ved at overleve, da de har brug for denne gas til fotosyntese. På blot 10.000 år - et øjeblik i geologisk tid - vil planterne forsvinde fuldstændigt. Uden planter til at producere ilt vil dyr på land og i havet også uddø.
Samtidig vil metanniveauerne begynde at stige, hvilket vil accelerere ilttabet og udrydde de sidste iltafhængige arter. Til sidst vil kun mikroskopiske bakterier, der ikke kræver ilt, overleve - præcis som Jorden så ud, før planter og dyr opstod.
Forskerne estimerer, at Jorden har omkring 1,08 milliarder år tilbage med iltrig atmosfære. Til sammenligning opstod ilt i atmosfæren først for 2,5 milliarder år siden under den såkaldte Great Oxidation Event. Før landplanter udviklede sig for omkring 400 millioner år siden, var iltniveauerne stadig lave.
Hvad betyder dette for jagten på liv i rummet?
Ifølge forskerne vil Jorden forblive beboelig - med overfladevand - i omkring 7,2 milliarder år i alt. Dog vil den periode, hvor atmosfæren er rig på ilt, kun udgøre 20-30 procent af den samlede tid.
Dette har store konsekvenser for, hvordan vi leder efter liv på exoplaneter. Hvis vi som udenjordiske væsener kiggede på Jorden for 2 milliarder år siden - eller om 2 milliarder år - ville vi måske ikke finde tegn på ilt eller ozon.
Dette kunne få os til at konkludere, at Jorden var livløs, selvom den engang havde været beboelig. Med andre ord handler jagten på liv i rummet ikke kun om at finde de rette planeter - men også om at fange dem på det rette tidspunkt.
