Falcks tal viser et markant skifte i, hvad der stresser os mest.
Lige nu læser andre
Mad, bolig, job, familie. For mange danskere føles hverdagen tungere end før.
Man sparer på strømmen, handler på tilbud og forsøger at holde styr på en økonomi, der ikke rækker helt så langt som tidligere.
Ifølge Falcks store undersøgelse Sundhedsbarometer 2025 er danskerne generelt blevet mere påvirket af bekymring og uro.
Men først da organisationens analytikere begyndte at dykke ned i tallene, stod det klart, hvad der fylder mest.
Et nyt tema i danskernes mistrivsel
Falcks chefpsykolog, Jacob Vindbjerg Nissen, fortæller, at danskerne i mange år har været optaget af at finde balance mellem arbejde og fritid. Det billede har ændret sig markant.
Læs også
”Vi ser en tydelig stigning i bekymringer, der handler om privatøkonomien. Mange mærker presset direkte, når de handler ind eller betaler regninger,” siger han.
Ifølge undersøgelsen er det ikke kun lavindkomstgrupper, der føler sig pressede. Uroen har bredt sig på tværs af indtægter, alder og regioner. Dette skriver Tv2.
Stresssymptomer hos hver tredje
Undersøgelsen viser, at hver tredje dansker, der føler økonomisk usikkerhed, befinder sig i risikozonen for at udvikle stress eller depression.
Mange oplever søvnløshed, hjertebanken og indre uro – tegn på, at bekymringerne sætter sig fysisk.
Se grafen her.
Læs også
Carsten Juul, psykolog og forperson for Angst & Stress, mener, at udviklingen hænger tæt sammen med den konstante strøm af økonomiske nyheder.
”Når medierne dagligt fortæller om stigende priser og uro, begynder kroppen at reagere, som om der er en konkret fare,” siger han.
Eksperterne: Økonomien har det bedre end frygten
Trods danskernes stigende bekymring peger økonomiske analyser på, at udviklingen ikke er så alvorlig, som mange tror.
Arbejdsløsheden er lav, og lønningerne følger med inflationen.
Men følelsen af usikkerhed er reel.
Læs også
For nogle handler det om at kunne blive i deres bolig, for andre om frygten for uforudsete udgifter.
Ifølge Falck er det netop denne mentale belastning, der gør 2025 til året, hvor økonomien ikke bare fylder i budgettet, men også i bevidstheden.