Eksamensperioden er i fuld gang for 9. klasserne landet over.
Med både obligatoriske eksamener og udtræk bliver der nok at se til for eleverne.
Eksamener vurderes efter den velkendte syvtrinsskala, hvor 02 er beståelsesgrænsen.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, baseret på data fra Danmarks Statistik, afslører en bekymrende stigning i antallet af folkeskoleelever, der dumper dansk og/eller matematik i 9. klasse.
Det skriver TV2.
I 2023 dumpede 11,5 procent af eleverne i disse fag sammenlignet med 8,6 procent i perioden fra 2016 til 2019, før pandemien. For at kunne søge ind på en ungdomsuddannelse skal eleverne som minimum have bestået dansk og matematik, hvilket understreger vigtigheden af problemet.
Den største andel af elever, der ikke består, findes i Lolland Kommune, hvor hele 34 procent dumper dansk og/eller matematik. I kontrast er tallet betydeligt lavere i kommunerne nord for København, hvor kun 2 til 5 procent af eleverne dumpede.
Bornholm er det landsområde, hvor dumpeprocenten er højest, med hele 25,1% i 2023. Den laveste dumpeprocent findes på Østsjælland, hvor den lå på 8,8%.
Emilie Damm Klarskov, analysechef hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, peger på, at pandemien og de tilhørende skolenedlukninger kan have bidraget til stigningen i antallet af elever, der dumper. Hun forklarer også de store geografiske forskelle med elevernes forskellige socioøkonomiske baggrunde.
"Det er bekymrende, fordi vi ved, at det at komme afsted med 02 i dansk og matematik og at have de faglige forudsætninger på plads betyder rigtig meget for, hvordan man klarer sig sidenhen," udtaler Klarskov.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, deler bekymringen. Han mener, at manglende investeringer i folkeskolen bidrager til problemet og nævner, at omkring 20 procent af lærerne ikke har en læreruddannelse. "Nogle af dem kommer direkte fra gymnasiet, er meget unge og gør deres bedste, men den meget, meget intensiverede indsats, der er brug for ude i klasserne, magter vi ikke i dag," siger han.
I marts blev der præsenteret en aftale om ændringer i folkeskolen, som blandt andet afsætter 500 millioner kroner årligt til mere intensiv undervisning i dansk og matematik for de elever, der har størst behov. Madsen ser aftalen som "et skridt på vejen," men fremhæver, at der skal gøres en mere massiv indsats i kommuner som Lolland, der har særlige behov.
