I Danmark oplever detailhandlen en bemærkelsesværdig tendens: Kunder bruger tusindkronesedler til at betale for minimale indkøb såsom en liter mælk. Dette fænomen har taget til, efter Nationalbanken annoncerede, at den vil udfase den højeste valør af den danske pengeseddel inden den 31. maj 2025. Jannick Nytoft, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd, en brancheforening for cirka 1.500 danske købmænd, har bemærket en "meget, meget stor stigning" i brugen af disse sedler siden udmeldingen. Det fortæller DR.
Situationen har rejst bekymringer om hvidvaskning af penge, idet kriminelle søger at omdanne "sorte penge" til lovlige midler. Hvidvask ekspert Jakob Dedenroth Bernhoft advarer om, at detailbutikker ufrivilligt kan blive brugt til at hvidvaske penge, da det ikke er en option for kriminelle at omveksle store mængder tusindkronesedler i bankerne uden at vække mistanke.
For at imødekomme denne udfordring foreslår Bernhoft, at udfasningen ændres, så tusindkronesedlen hurtigere afvises som betalingsmiddel i butikker, samtidig med at borgere stadig kan omveksle dem i banken indtil juni 2025. Dette forslag støttes af Nytoft, der udtrykker bekymring for, at detailhandlen vil opleve en "voldsom stigning" i brugen af tusindkronesedler op til deadline i 2025, hvilket kunne indikere forsøg på hvidvaskning.
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) anerkender bekymringerne, men fremhæver, at udfasningen af tusindkronesedlen primært tjener til at bekæmpe hvidvask. Han mener dog, at et forslag om en stram deadline for indlevering af tusindkronesedler vil være for drastisk og potentielt besværliggøre situationen for almindelige borgere.
