Nyheder24.dk
Forside Sundhed Hantavirus spreder frygt: Så høj er dødeligheden

Hantavirus spreder frygt: Så høj er dødeligheden

Virus, Kina
Graeme Kennedy / Shutterstock.com

Så høj er dødeligheden ved den sjældne virus

En sjælden virus har på få dage skabt stor international opmærksomhed efter flere alvorlige sygdomstilfælde ombord på krydstogtskibet MV Hondius.

Flere personer er blevet smittet med hantavirus, og nogle er døde efter sygdomsforløb knyttet til den særlige Andes variant.

Det har fået sundhedsmyndigheder og eksperter til at følge udviklingen tæt.

Hantavirus bæres primært af gnavere som rotter og mus, der selv ikke bliver syge. Virussen kan overføres til mennesker gennem urin, afføring og spyt fra dyrene.

Smitten sker typisk, når mennesker indånder støv eller partikler fra områder, hvor der har været gnavere.

Det kan blandt andet ske under rengøring af kældre, skure eller andre lukkede rum.

Det oplyser TV 2.

Kan udvikle sig hurtigt

Symptomerne starter ofte som en almindelig influenza med feber, hovedpine, muskelsmerter og kvalme.

Men i nogle tilfælde kan sygdommen udvikle sig voldsomt.

Den Andes variant, som er fundet hos flere passagerer på krydstogtskibet, kan føre til hoste, åndenød og væske i lungerne.

I alvorlige tilfælde kan patienterne udvikle choktilstande.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er Andes varianten den eneste kendte form for hantavirus, hvor smitte mellem mennesker er dokumenteret.

Det sker dog meget sjældent og kræver typisk tæt og langvarig kontakt mellem mennesker.

Mange eksperter beskriver derfor de aktuelle tilfælde som usædvanlige.

Ingen behandling mod virussen

Der findes i dag ingen egentlig behandling mod hantavirus.

Hurtig lægehjælp og tidlig behandling kan dog være afgørende for at forbedre chancen for at overleve.

Virusset har samtidig en usædvanlig lang inkubationstid. Der kan gå op til otte uger fra smitte til de første symptomer viser sig.

Dødeligheden varierer kraftigt afhængigt af typen af hantavirus.

Ved Andes varianten kan dødeligheden ifølge WHO være helt op til 50 procent.

Sundhedsmyndighederne vurderer dog fortsat, at risikoen for spredning i Danmark er lav.

Statens Serum Institut og WHO følger alligevel udviklingen tæt efter de alvorlige tilfælde på krydstogtskibet.

Ads by MGDK