Kan surt slik lindre angst? Nu melder eksperter ud

Patienterne er samlet til gruppeterapi. De er her for at lære teknikker til mindfulness, stresshåndtering og strategier til at dæmpe angst. Da Dr. Ayanna Abrams, psykolog og grundlægger af Ascension Behavioral Health, begynder at dele slik ud, opdager deltagerne hurtigt, at nogle redskaber smager bedre end andre.

En ny trend på sociale medier opfordrer folk til at spise surt slik, når angsten melder sig. Ifølge eksperter kan der faktisk være noget om snakken. Nogle har allerede i flere år brugt denne metode som en del af deres arbejde.

“Når jeg ledede grupper med dialektisk adfærdsterapi (DBT) og arbejdede med individuelle klienter, brugte jeg ofte pastiller. Jeg brugte pastiller, chokolade og nogle gange surt slik,” fortæller Abrams til TODAY.com.

I en terapeutisk sammenhæng fungerer slikket ikke som en belønning, men som en form for sund distraktion, forklarer Abrams. Selvom det ikke er en behandling mod angst, kan slik med stærk smag midlertidigt aflede tankerne fra uro og i stedet tvinge fokus over på den intense smag.

Men hjælper surt slik så mod angst? Det kan det faktisk.

“Angst handler ofte om fremtiden og kan indeholde uhjælpsomme tanker som at drage forhastede konklusioner eller forestille sig det værste,” siger Jacqueline Sperling, psykolog, lektor ved Harvard Medical School og medstifter af McLean Anxiety Mastery Program.

Hun forklarer, at mindfulness, hvor man bevidst fokuserer på nuet uden at dømme, kan hjælpe med at flytte fokus væk fra bekymringer. Det er netop, hvad surt slik kan bidrage til.

Surt slik bruges som et redskab i såkaldte grounding-teknikker, hvor man aktiverer sanserne og bringer opmærksomheden til nutiden. Den skarpe smag kræver fuld sansning og kan dermed stoppe tankemylder om fremtiden.

Hvordan bruges surt slik til at berolige angst?

Ifølge Abrams starter ‘grounding’ allerede, inden man spiser slikket. Man bør lægge mærke til fornemmelserne i kroppen, mens man pakker det ud. Hun beder sine patienter bemærke følelsen i halsen, forventningen, lyden af papiret og mindet om at have spist det som barn.

Når slikket er i munden, handler det om at lade det smelte langsomt.

“Læg det på tungen, luk munden og brug sanserne til at registrere smag, tekstur og form,” siger Sperling.

Hvis tankerne vandrer, skal man blidt føre opmærksomheden tilbage til smagen og de fornemmelser, den fremkalder. Når slikket er helt opløst, anbefaler Sperling, at man vurderer, om angsten stadig føles lige stærk. Hun sammenligner følelser med bølger i havet.

“Formålet er at ride på følelsens bølge, for ingen kan føle noget for evigt,” forklarer hun.

Når slikket er væk, og følelsen har lagt sig, har man passeret stormen.

Hvilke behandlinger mod angst har dokumenteret effek?

“Når vi taler om behandling af angst, tænker vi normalt på noget mere dybdegående og langvarigt end slik,” siger Abrams.

Hun anbefaler psykoterapi som kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi eller interpersonel terapi. Sperling tilføjer eksponeringsterapi og accept- og commitment-terapi. Medicin kan også være en del af behandlingen og kombineres ofte med terapi for bedst effekt.

Surt slik, pastiller, chokolade og vingummi kan dog bruges i mindfulness og grounding. Mindfulness handler om at være til stede uden at ændre noget, mens grounding hjælper med at fokusere på nuet som en sund afledning fra svære tanker.

Er der ulemper ved at bruge surt slik mod angst?

Abrams understreger, at slik kan være nyttigt for nogle, men problematisk for andre.

For patienter med bekymringer om sukker eller kropsopfattelse undgår hun at bruge slik som værktøj. Hvis man begynder at bruge det for ofte, kan det skabe afhængighed og blive usundt både fysisk og mentalt. Både Sperling og Abrams understreger samtidig, at slik ikke er en behandling.

“Slik er et værktøj i din værktøjskasse – ikke hele værktøjskassen,” siger Abrams.

Bruger man kun slik til at undgå angst, kan det faktisk forstærke problemet. Slik bør derfor ses som et lille supplement i en bredere tilgang til angsthåndtering. Ud over mindfulness og terapi bør man have gode mentale vaner: regelmæssig søvn, sunde måltider og fysisk aktivitet. Sperling bemærker, at nogle vaner kan kombineres.

“Man kan f.eks. gå en tur med en ven. Det kombinerer motion, frisk luft og socialt samvær,” siger hun.