Tjek dine skuffer og din pung: Denne 2 euro-mønt er en mindre formue værd

Foto: Shutterstock
Hvis du har en 2 euro-mønt liggende i din pung, bør du tage et ekstra kig på den.

Mest læste i dag

En 2 euro-mønt er - som de fleste nok ved - ikke nogen formue værd i sig selv.

Dog viser det sig nu, at en 2 euro-mønt faktisk kan være langt mere værd, end de 15 kroner, som egentlig er dens værdi.

Derfor er der god grund til, at du leder skufferne igennem derhjemme og tjekker din pung for at se, om du tilfældigvis kunne have den særlige 2 euro-mønt liggende.

Det skriver Kurier.

Ved visse lejligheder sætter de nationale centralbanker i eurolandene særlige mønter i omløb i begrænsede mængder, som bliver ekstremt værdifulde med tiden.

I 2007 blev der for for eksempel 20.001 2 euro-mønter med et billede i forbindelse med 25-året for prinsessen af Monaco, Grace Kellys, død. 20.000 af dem kom på markedet inden for syv år, og den sidste blev givet til hendes søn, prins Albert II. 

Der er aldrig blevet produceret færre mønt, når særlige mønter er blevet lavet, end i denne omgang, hvilket naturligvis betyder, at netop de mønter i dag har en særlig værdi.

Allerede i perioden fra 2007 til 2014, hvor de stadig var i produktion, blev de solgt til en gennemsnitspris på 120 euro. I dag er de mange gange det beløb værd - de kan nemlig koste mere end 4.000 euro (cirka 30.000 kroner, red.). 

Det anerkendte møntfirma, Reppa, har for eksempel samlerobjektet til salg på sin hjemmeside, og her står mønten til svimlende 5.399 euro.

En anden 2 euro serie fra Monaco har også en vild værdi. Den serie blev lavet i 2015 til ære for slotsbygningen på Monacos klipper og sælges for 1.500 euro (cirka 11.000 kroner, red.).

Fejl kan være værdifuld

2 euro-mønten fra Litauen fra 2021 har også en høj værdi, men det er ikke fordi, de er lavet til ære for nogen eller noget - men på grund af en fejl.

Af de 500.000 eksemplarer i omløb har 500 eksemplarer en defekt i kanten, hvorfor de sælges i samlerkredse for omkring 3.000 euro (cirka 22.000 kroner, red.).

Anbefalet til dig