Tusindvis rammes – men lægerne stiller sjældent diagnosen.
Lige nu læser andre
Det starter måske med menstruationssmerter, du tænker, er normale.
Men for nogle kvinder udvikler det sig til noget langt mere alvorligt.
Adenomyose er navnet på en sygdom, de færreste kender, men som kan være voldsomt invaliderende – og ofte forveksles med den mere kendte lidelse endometriose.
Kvinder helt ned til 16 år kan rammes, men diagnosen bliver typisk stillet langt senere – ofte først i 30’erne.
Ifølge Martin Rudnicki, professor i gynækologi og obstetrik ved Odense Universitetshospital og SDU, er det alt for almindeligt, at kvinder går rundt med store smerter i årevis, uden at nogen forstår hvorfor.
Smerter der ikke forsvinder
Læs også
Kvinder med adenomyose har ofte allerede prøvet alt, når de endelig kommer til specialisterne.
“De kommer til os, når deres egen læge ikke har mere at tilbyde,” fortæller Martin Rudnicki til Woman.dk.
Adenomyose adskiller sig fra klassisk endometriose ved, at vævet, som normalt udstødes ved menstruation, vokser direkte ind i livmodervæggen.
Det giver en slags indre blodansamlinger, som Rudnicki beskriver som “at få et hårdt slag på låret og få en blodansamling – det gør jo vanvittigt ondt”.
Svære operationer og usikre resultater
Behandlingen starter som regel med p-piller uden pauser for at undgå menstruation.
Læs også
Hvis det ikke virker, forsøger man med anden medicin – og i værste tilfælde kirurgi.
Men operationen er kompliceret og risikabel.
“Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre det, men vi er ikke glade for det, fordi succesraten ikke er specielt god. Der er en stor chance for at efterlade noget af vævet og lave et stort ar i livmoderen, der måske kan gøre, at man ikke kan blive gravid bagefter.”
I sidste ende kan nogle kvinder få fjernet livmoderen.
Og selvom der findes avanceret teknologi som Haifu-behandling med fokuseret ultralyd, er den endnu ikke tilgængelig i Danmark.
Der mangler viden og penge
Læs også
Adenomyose er stadig omgærdet af mange ubesvarede spørgsmål: Hvorfor opstår den? Hvem bliver ramt? Og hvorfor går der så længe, før kvinder får hjælp?
Rudnicki mener, at der skal mere fokus på forskning og bedre udstyr, hvis kvinder skal have den behandling, de fortjener.