Ægtepar vandt jackpot på 1,2 milliarder: Nu vil familien ikke snakke med hende mere

Af: Mie M.B

|

23/01/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pengene bragte ikke andet end splid og pres med sig

Mest læste i dag

Gillian Bayford og hendes mand Adrian var de heldige jackpotvindere af 188 millioner dollars i 2012, men det gjorde bestemt ikke deres lykke rigere. Ægteskabet tog en negativ drejning, og de valgte at gå fra hinanden lidt over et år senere. Det skriver Daily Express UK.

Gillians far forsøgte efter bruddet at kontrollere hendes gevinster, på trods af at hun havde valgt at hjælpe dem økonomisk. Hun havde givet sine forældre penge til at købe en lejlighed i Skotland, og derefter havde de bedt hende om yderligere støtte til hendes bror Colin.

Efter at have doneret lidt over 1 million dollars til hans nye virksomhed, afbrød de al kontakt med hende, angiveligt på grund af en avisartikel. Gillian, der nu bor i Dundee, udtaler: "De har mistet forbindelsen til deres rødder. De praler med deres rigdom og er nedladende overfor folk, hvilket jeg synes er direkte ubehageligt."

Hun tilføjer, at hendes bror nu bor i et fornemt hus, kører i en Audi og er blevet gift uden at informere hende.

"Jeg kan holde hovedet højt, fordi jeg ved, jeg har hjulpet dem ud af en vanskelig situation," fortæller hun. "De har til gengæld sværtet vores familienavn til, ved at vise deres rigdom frem." I et tidligere interview med The Sun i 2016 udtalte hun: "Det er en smertefuld og rå virkelighed. Pengene skulle have gjort os alle glade, men i stedet har det gjort min familie krævende og grådige."

Adrian Bayford, hendes tidligere mand, fortalte The Daily Mail i 2013, at det at vinde i lotteriet havde været "stressende," og presset ved at håndtere deres nye formue betød, at de ikke tilbragte meget tid sammen.

Anbefalet til dig