Alberte Clausen
Nye regler har sat gang i en bølge, som ingen havde set komme.
Over hele landet har hundredtusinder af danskere i løbet af sommeren sat kryds ved en af livets helt store beslutninger: Vil jeg donere mine organer eller ej?
Siden 1. juni er mere end 300.000 nye registreringer blevet tilføjet i Organdonorregisteret.
Tallet er markant højere end normalt og kommer i kølvandet på ændringer af samtykkereglerne, skriver TV 2.
Lovændring skabte fokus
Den nye model betyder, at alle danskere automatisk registreres i systemet, når de fylder 18 år.
Man skal dog fortsat selv bekræfte, hvis man ønsker at være donor.
Selvom ændringen i praksis ikke adskiller sig væsentligt fra den tidligere ordning, har selve lovændringen og de landsdækkende kampagner sat fart på debatten – og fået rekordmange til at tage stilling.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder udviklingen positiv og understreger, at behovet for flere donorer er presserende.
“Der er mangel på nyrer, lunger og andre livsvigtige organer, og hvert år mister flere alvorligt syge danskere livet, mens de står på venteliste til et nyt organ,” siger ministeren.
Etiske bekymringer undervejs
Ikke alle er dog begejstrede for den nye samtykkemodel.
Ida Donkin, næstformand i Det Etiske Råd, mener, at ændringen mest af alt handler om signalværdi.
Hun påpeger, at borgerne stadig aktivt skal sige ja, før organerne kan bruges, og frygter, at navneskiftet på modellen kan skabe forvirring.
Flere siger ja end nej
Tallene fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser, at 1,8 millioner danskere nu har taget stilling.
Heraf har cirka 1.545.000 givet fuld eller delvis tilladelse til, at deres organer kan bruges. 251.000 har sagt nej, mens knap 57.000 fortsat er uafklarede.
At så mange på kort tid har forholdt sig til spørgsmålet, peger eksperter på som et direkte resultat af de målrettede informationskampagner.
Dermed kan regeringen notere sig en sejr i arbejdet med at skabe større klarhed om et valg, der potentielt kan redde liv.
